Beskyttelse af oplysninger

Hvilke forskellige typer sikkerhedshandsker findes der?

Hænderne er arbejderens allervigtigste redskab. Sarte og meget udsatte, som de er, er de den kropsdel, der oftest får skader ved arbejdet. Omhyggeligt udvalgt personligt værnemiddel er en garanti for god sikkerhed. Det er imidlertid vigtigt at identificere de risikotyper hænderne udsættes for ordentligt; at vide, at de rette sikkerhedshandsker er udvalgt i henhold til arbejdsmiljøet og den aktivitet som foretages.

Hvilke forskellige risici skal ses i sammenhæng med beskyttelse af hænderne?

Hvis det skal komme an på en prøve, er vores hænder udsat for adskillige angreb så som snit, stød, klemning, allergier, forbrændinger, rivskader m.m. Alle disse er skader, der kan have uigenkaldelige konsekvenser for den person, der rammes.  Derfor er det vigtigt at identificere, hvilke risici, der er forbundet med en aktivitet og at vælge den sikkerhedshandske, der overholder den relevante europæiske standard.

Hvad er en mekanisk risiko?

På værksteder og i fabrikker betjenes mange redskaber og maskiner mekanisk. Dette kan medføre mange kvæstelser: snit med knivsblad, hudafskrabninger, rivskader og stikskader. Arbejdet med materialer på mekanisk udstyr kan føre mange alvorlige skader med sig. Denne mekaniske risiko reguleres af den europæiske standard EN 388.

Hvad er en termisk risiko?

Termisk risiko findes i mange fagrupper, for eksempel hos svejsere, bagere, støberiarbejdere eller i meget kolde rum i fødevareindustrien. Varme og kulde genererer alvorlig fare for forbrændinger og forfrysninger, hvilket gør opgaven særligt vanskelig.

Varmeresistente handsker reguleres af standarden EN 407, som evaluerer præstationsniveauet mod termiske risici f.eks. hvordan de brænder, modstår kontaktvarme, konvektionsvarme eller strålevarme samt sprøjt fra smeltet metal. Kulderesistente handsker overholder standarden EN 511. De vælges i forhold til deres modstandsdygtighed over for kontakt- eller konvektionskulde eller for deres vandtætte egenskaber.

Hvad er en kemisk risiko?

Biotekniske og farmaceutiske industrier er der, blandt mange andre, kemiske risici ved håndtering af farlige produkter. Konsekvenserne kan være hudirritation: så som eksem, alvorlige allergier og endog forbrændinger. Sikkerhedshandsker med EN 374-mærkning reducerer kemisk risiko ved sprøjt fra stoffer. Deres modstandsdygtighed over for gennemtrængning og vandtæthed sikrer maksimal beskyttelse. Denne standard omfatter også biologiske risici fra mikroorganismer og vira.

Hvad er en elektrisk risiko?

Beskyttelse mod elektrisk stød og elektrostatisk udladning er vital. Sikkerhedshandsker, der er tilpasset denne risiko, reguleres af standarderne EN 60903 og EN 16350. Disse standarder bekræfter det personlige værnemiddels overensstemmelse hvad angår risiko for stød og elektriske udladninger.

 

Hvilken slags sikkerhedshandsker skal jeg vælge?

Hver enkelt type sikkerhedshandske er designet til sin specifikke anvendelse takket være de tilpassede materialer og et niveau af modstandsdygtighed specificeret med en CE-mærkning.  Men sikkerhedshandskens komfort må ikke overses. En god fornemmelse garanterer medarbejderen god fingerføling i alle opgaver.

Skærefaste handsker

Skærefaste handsker byder på en høj grad af modstandsdygtighed over for mekaniske risici. Særligt effektive tekniske garner og metaltråde er meget gode materialer til brug for sådanne sikkerhedshandsker.

Skærefaste handsker, der ofte er sømløse, har forstærkninger, elastik ved håndleddet, har den rette størrelse, er af tekstil og/eller med en coating, har to formål, nemlig høj beskyttelse og fuldstændig sikkerhed helt ud til fingerspidserne.

Termoresistente handsker

Termoresistente handsker mod kulde forhindrer den ubehagelige fornemmelse af frosne hænder og den risiko, der følger med. Handsker til beskyttelse mod kulde er en vinterbeskyttelse for hænderne mod forbigående frostgrader på udendørs arbejdspladser. De isolerer også godt, når der håndteres genstande i et koldt rum.

En PVC coated handske garanterer god beskyttelse mod kulde med sin 100% isolerende acryl-fleece og elastik ved håndleddene. Den byder på fremragende modstandsdygtighed og forsegling for perfekt komfort mod kulde. Kuldebeskyttende handsker er ideelle til fødevareindustrien. Vores COLDSKIN handske passer til begge hænder og er strikket af 100 % termoregulerende, åndbare garner, der sikrer komfort og varme til hånden. Den integrerede elastan styrker elasticitet og fleksibilitet ved brug.

Den varmebeskyttende handske er normalt fremstillet af læder og andre materialer, der er stærkt modstandsmodstandsdygtige over for varme, flammer og gnister. Brugen af tekstil, uanset om det er coated eller ej, i fremstilling af sikkerhedshandsker anbefales for at beskytte mod varme ved håndtering af varme elementer ved høje temperaturer i fødevareindustrien. Disse sikkerhedshandsker tilpasses også niveauet af varme: De giver termobeskyttelse fra 100°C og kan gå op til 350°C eller derover.

Handsker til fødevarekontakt

Handsker til fødevarekontakt uanset om de er til engangsbrug eller kan vaskes er en værdifuld barriere mod kontaminering. De er testet efter en standard således at de ikke kontaminerer fødevarer, når disse er i berøring med handskerne.

De kan også bruges mod kulde med et 100 % termoregulerende strikket garn, eller mod varme op til 250°C gældende for andre handsker. Silikonedupper i håndfladerne og på bagsiden af hånden giver nogle sikkerhedshandsker et bedre greb.

Den blå farve på fødevaresikkerhedshandsker, der er almindelig i de fleste modeller, gør det nemt at se revner eller aflejring af materiale i fødevaren, hvilket er lettere med netop denne farve.

Arbejdshandsker

Uanset om det gælder let eller tung håndtering, byder sikkerhedshandsker god  modstandsdygtighed og fingerføling. Læder er et af de bedste materialer, der bruges til design af arbejdshandsker på grund af dets robusthed mod mekaniske risici. Specielt placerede forstærkninger beskytter håndens ledbånd og vener.

Svejsehandsker

Svejsehandsker er specifikke og tilbyder forstærket isolering og modstand over for små sprøjt af smeltet metal. Kvalitetsmaterialer garanterer svejserens sikkerhed og beskytter mod for tidligt slid, Disse læderhandsker findes med forskellige niveauer af varmeresistens. For eksempel kan et brandhæmmende (eller ikke) for være nødvendigt for MIG eller tig svejsning.

Svejsehandsker skal være modstandsdygtige for at kunne holde i lang tid.

Se også
Tilbage til alle nyheder